:: Anne Marie

Din virtuelle garderobe.

Vejen til mere intelligent shopping går via din virtuelle garderobe hos Figurous. Et virtuelt modstykke til din rigtige garderobe, men som kan vise dig en helt ny verden af tøj, der allerede fra starten af er i din størrelse, din stil og dine farver. Figurous minder om Amazon, men her handler det i stedet om at finde tøj. Og det på en yderst personligt tilpasset måde – for den del af dig, der sætter pris på klassisk og velsiddende kvalitetsmode – fra elegant og stilfuldt til afslappet.

Når du har købt tøj, har du naturligvis set de stregkoder, der sidder på tøjet, når du køber det. Næste gang du handler, skal du sørge for at gemme stregkoden. Hvis stregkoden allerede er klippet af, beder du butiksmedarbejderen om at få tallene skrevet op.

Bagefter kan du placere dit nye tøj i din virtuelle garderobe hos Figurous. Det gør du enkelt ved at maile nummeret på stregkoden. Da ved Figurous, at den pågældende vare skal ind i lige netop din virtuelle garderobe, og om den skal hænges op på en bøjle eller lægges i den øverste kommodeskuffe.

Det er det hele. Hos Figurous har du kun brug for stregkodenummeret (o.k., for oplagte jeans er vi også nødt til at have længden på indersiden af benet) for at fylde din virtuelle garderobe. Og inden du ved af det, har stregkoden hjulpet Figurous med at finde alt, der er værd at vide om tøjet, du har købt: billeder, mærke, model, størrelse, farver, materiale ... der gratis åbner en verden af muligheder for dig.

Find dine gamle favoritter igen.

Med tiden viser det sig, hvilket tøj der er dine favoritter. Da kan Figurous hjælpe dig med at finde de butikker i byen og på nettet, der rent faktisk sælger dit favorittøj. Måske er du bare på jagt efter en anden farve? Eller hvis dit favorittøj ikke længere sælges, kan Figurous vise dig, hvor du finder en tilsvarende og velsiddende vare fra et tøjmærkes næste kollektion.

Find nye favoritter.

Apropos favorittøj. Hvis du ikke bare tænker ordet "favorit", men rent faktisk markerer dit virtuelle favorittøj som "velsiddende favoritter", aktiverer du automatisk Amazons velkendte liste over anbefalede bøger. Bortset fra at det nu er på Figurous’ måde: "Eftersom du har disse velsiddende favoritter, ville dette tøj også passe dig perfekt. Og her kan du se det ..."

Byt, sælg eller køb.

Figurous gør mere end bare at vise dig den rette butik i byen eller på nettet, der har det rette tøj til dig. Uanset om du er på jagt efter gamle favoritter i ny indpakning eller nye favoritter, du ikke var klar over fandtes, og som passer dig perfekt, er Figurous også verdens mest intelligente byttemarked. Du får anonym adgang til Figurous-naboer, der faktisk har tøj, der passer dig. Og dine Figurous-naboer kan anonymt finde tøj, du ikke engang kunne passe fra starten af.

Bh’er, jeans, sko – hvad som helst.

Der er ikke ret mange, der kan gå ind i en hvilken som helst butik og bare passe det hele. Figurous er til for os andre.

Til at begynde med er det bh’er, der er vigtigst. Figurous vil bede dig om endnu en gang at løse den kedelige opgave at finde en bh, der sidder rigtigt godt. Husk, at en bh af høj kvalitet er det samme som en behagelig bh. Ikke kun efter en lang dag, men også efter et helt år. Derfor anbefaler vi, at du henvender dig til en specialiseret undertøjsforretning. De er virkelig professionelle og har stor erfaring med at finde den helt rigtige bh med perfekt komfort og pasform.

Du kan lægge dine bh’er, jeans, sko og alt muligt andet ind i din virtuelle garderobe allerede fra starten af. Selvom bh’er er vigtigst til at begynde med, forsvinder oplysningerne om dine jeans, sko osv. ikke. Det hele ligger i tallene i stregkoden klar til at omregnes til praktisk information (billeder, links osv.) så hurtigt som muligt.

Anskaf en virtuel garderobe nu.

Figurous er klar til at trykke på startknappen, så du snart kan gå ind i din egen intelligente garderobe. Først er Figurous dog nødt til at vide, om du er interesseret.

Få din egen gratis garderobe nu ved at sende en tom mail til GetMyVirtualWardrobe@figurous.com. Din mail håndteres automatisk og fortroligt.

Når Figurous har fået mindst 99.991 mailforespørgsler til (af de nødvendige 100.000) fra rundt omkring i verden, får du nogle enkle instruktioner til, hvordan du begynder at lægge dit tøj i din virtuelle garderobe.

Kontakt os.

Har du spørgsmål eller forslag? Send en mail til info@figurous.com, eller besøg Figurous-gruppen på Facebook.

Mere formelt om Figurous

Figurous er et fuldstændig åbent forslag til næste generations internettjeneste af "long tail"-typen. I samme ånd som Google (generel informationssøgning), Amazon (bøger), iTunes (musik og film), Flickr (billeder) og en lang række andre internettjenester af "long tail"-typen bliver Figurous tøjets "lange hale".

Uden nogensinde at være nødt til at måle sig og samtidig med at man forbliver anonym vil forbrugere kunne definere alle deres tøjpræferencer ved hjælp af det tøj, de går i i dag. Ved at bruge enkle stregkodenumre (på samme måde som Amazon anvender ISBN-numre i kulisserne bag dets e-boghandel) til at identificere ethvert tænkeligt aspekt af de enkelte beklædningsgenstande, hvad angår mærke, model, farver, størrelse og materiale, får forbrugerne at vide, hvor de kan købe, genfinde og bytte deres tøj. Enten i en butik inde i byen, i en e-butik eller hos en Figurous-nabo.

Figurous er gratis for forbrugere og forhandlere. Derfor tjener Figurous penge gennem varemærkeindehavere og tøjproducenter. Eftersom forbrugere får mulighed for på enklest mulige måde at finde tøj, der burde passe perfekt allerede fra starten af, fra et tøjmærke de kan lide, falder "kontaktomkostningerne" for at nå etablerede kunder dramatisk.

Det unikke ved Figurous skal ses på baggrund af Figurous’ konkurrenter:

  • My Virtual Model handler mest om ren markedsføring. Hvem tror for alvor på, at man kan finde et stykke tøj med den rette størrelse, farve og pasform ved at prøve et lille udvalg beklædningsgenstande på en virtuel mannequindukke, man selv har skabt?
  • Zafu sætter sin lid til, at folk kan måle sig selv samt beskrive deres former, og hvordan yndlingstøjet skal sidde. Det er noget, der er meget svært at gøre med tilstrækkelig stor præcision. Måleproblematikken, som folk støder på, præsenteres i denne videnskabelige artikel.
  • Size Me Up påstår, at det er muligt at foreslå den rette størrelse på en ny, ukendt beklædningsgenstand. Size Me Up antager, at størrelsestabeller baseres på fakta i stedet for på mere eller mindre vilde gisninger. Videnskaben har belyst størrelsesproblematikken, og hvor lidt størrelsestabeller rent faktisk har at gøre med den egentlige størrelse på en beklædningsgenstand i denne artikel.

I korte træk er Figurous ligeglad med kropsmål og størrelsesangivelser, selvom størrelsen vises for forbrugerne blot som information. I stedet er den enkelte forbrugers yndlingsfarve, -størrelse, -stil og -pasform kodet ind i tøjets stregkoder. Derfor viser Figurous ikke kun tøj i den rette størrelse, men også at det har forbrugerens farver, stil, pasform og materiale. Ved ganske enkelt at lade forbrugerne registrere tallene i tøjets stregkoder og lade Figurous gøre resten er Figurous’ tilbud virkelig unikt sammenlignet med de nuværende konkurrenters.

Yderligere et aspekt af Figurous er, at den alarmerende mængde byttevarer inden for e-handlen for tøj (12 - 35%) endelig har en chance for at falde markant. Ikke mindst i en tid hvor forbrugere i større grad har indset, at de kan løse størrelsesproblemet ved at bestille tre størrelser af samme vare, hvilket stort set altid medfører unødvendig lastbiltransport af tøj, der slet ikke passer.

Der er naturligvis større virksomheder, der har et kynisk syn på byttevarer. En topchef hos XXX har udtalt, at "Byttevarer er en god ting", det betyder nemlig, at hvis kunder kommer ind for at bytte tøj, der ikke passer, kan XXX sælge mere tøj, eftersom kunden så kommer tilbage til butikken tidligere end beregnet. Heldigvis synes de fleste af os andre, at varebytning er en dårlig ting, uanset hvordan man vender og drejer det.

© 2008, Figurous AB, Sweden